3. Matthæusevangeliet 6: 19 – 34

Skatten i himlen
v19  Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20  Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21  For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

På grund af dig dræbes vi dagen lang,vi regnes for slagtefår.
v37  Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. v38  For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Det sande vintræ

v1  Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. v2  Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. v3  I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. v4  Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. v5  Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. v6  Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. v7  Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. v8  Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Kærlighedsbudet

v9  Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. v10  Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. v11  Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. v12  Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. v13  Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. v14  I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. v15  Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. v16  Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. v17  Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.

Verdens had

v18  Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. v19  Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. v20  Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. v21  Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.

v22  Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd. v23  Den, der hader mig, hader også min fader. v24  Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min fader. v25  Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: ›De hadede mig uden grund.‹

v26  Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. v27  Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

› Tilbage til top